Calendar

« december 2017 » loading...
M T O T F L S
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Velkommen til Astrid Lindgrens Vimmerby i Småland!

Vimmerby er en kreativ kommune, som ligger i den nordøstlige del af det smålandske højland, præget af foretagsomhed og handel. Geografisk set er det en lille kommune, hvor afstanden fra det ene hjørne til det andet højst er cirka 55 km. Landskabet omkring Vimmerby lever op til forestillingen om Småland, rigt på skove, søer, snoede grusveje, røde træhuse og lader. I kommunen bor der godt og vel 15.000 indbyggere. Af disse bor cirka 7.900 personer inde i selve byen.

Det er ikke så længe siden, at den lille by Vimmerby fejrede 400-års jubilæum netop som by. 1604 var nemlig det årstal, hvor man fik sine byrettigheder tilbage af den daværende konge Karl IX. Siden da har byen fungeret som en markedsplads, hvor der har været drevet succesrig handel i forskellige former og bliver det den dag i dag.

I Vimmerby ligner mange ting sig selv fra dengang Astrid Lindgren blev født og boede her, og så alligevel ikke…

Vimmerby er i dag – lidt mere end en gade og en baggade (citat fra bogen Kalle Blomkvist). Dagens Vimmerby er en levende lille by med handel, kultur og forlystelser. Den gamle bykerne med Storgatan, Båtsmansbacken og Torget er rigeligt en spadseretur værd. Ved siden af kirken finder man Källängsparken med mulighed for leg og aktiviteter.

 

Omkring Vimmerby kan I opleve den smålandske natur med skove, enge og søer. Om sommeren er disse søer naturligvis perfekte til badning, og Stångån, som løber forbi, er en udmærket kanorute.

Vimmerby har et levende opland omkring sig. Storebro er samfundet som bl.a. er kendt for sin bådebyggerkunst. I Frödinge fremstilles den kendte og skønne ostekage, og i Pelarne finder du en rigtig gammeldags trækirke. Elgpark i Tuna og en miniatureudgave af Sverige i Södra Vi kan man også besøge. Lige uden for Vimmerby finder du endvidere Katholt og Bulderby, hvor filmene er indspillet. I selve Vimmerby er der et motocrossmuseum samt et indendørs legeland. Her findes også familiebryggeriet Åbro, der om sommeren gerne giver en rundtur på bryggeriet.

I 1907 blev Astrid Lindgren født i Vimmerby. Det var her på egnen blandt de toppede brostensgader, at Astrid hentede inspiration til mange af sine fortællinger. Kun ti minutters gang fra centrum ligger Astrid Lindgrens barndomshjem ved præstegården Näs. Foruden præstegråden og barndomshjemmet kan du besøge haverne og pavillonen med videncentret, hvor du kan opleve forskellige udstillinger bl.a. om Astrid Lindgren.

Velkommen til vores og Astrid Lindgrens Vimmerby!

For mere information klikke her!